Borgerpanelets ønsker for 2012 handler om det gode liv: et godt helbred, økonomisk tryghed og samvær med andre. Men vores sundhed er det altafgørende fundament for livet.
Forventningerne til 2012 er store. Hver tredje forventer at blive endnu mere tilfreds med tilværelsen i 2012 end i 2011. Borgerpanelet er i forvejen blandt de borgere i Europa, der er mest tilfredse med tilværelsen.

Den økonomiske krise påvirker hver tredje borgers hverdag. Det har ikke ændret sig siden maj 2010. Krisen sætter sine tydelige spor i form af færre penge til forbrug: Køb af større forbrugsgoder udskydes, ferierne bliver billigere, og der bliver sparet på de daglige indkøb. Det er især de midaldrende, der har færre penge til forbrug. For nogle har krisen også betydet større omstillinger i hverdagen som fx at finde en ny bolig eller tage en ny uddannelse.

De fleste borgere i Region Syddanmark har overskud på den mentale konto. De har gode sociale kontakter, selvtillid, bliver anerkendt og holdt af af andre mennesker. Det mentale overskud i Region Syddanmark betyder, at 97 procent af borgerne er tilfredse med deres tilværelse, 81 procent synes de har et godt helbred og 78 procent generelt er i godt humør.

Fire ud af ti borgerne i Region Syddanmark arbejder frivilligt. Det frivillige arbejde lægges især i idrætsforeninger eller i socialt arbejde. Halvdelen af de, der ikke laver frivilligt arbejde, siger, at de har overvejet at gøre det. Det er især frivilligt socialt arbejde, der overvejes. Den vigtigste barriere er tid.

Virkningerne af finanskrisen påvirker fortsat omkring hver tredje borger i Region Syddanmark. Det er især penge til forbrug og risikoen for at miste jobbet, der bekymrer – ganske få er bekymret for at miste deres bolig. Det er især blandt de, der står på kanten af arbejdsmarkedet, såsom studerende, ledige eller vikarer, at krisetegnene falder i øjnene. Her betyder stigende ledighedstal, at de i foråret 2010 har været vanskeligere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, end det var tidligere.

Graden af bekymring blandt de, der er i arbejde har sammenhæng med den branche, man arbejder i. 59 procent af de, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen, ser mindst et krisetegn. Bygge- og anlægsbranchen har været hårdt ramt af den økonomiske krise, og det afspejler sig i bekymringen hos de ansatte.

I forhold til den seneste rundspørge i maj 2010 giver medarbejderne i de adspurgte brancher generelt udtryk for en større optimisme omkring vækst. Værst ser det dog ud i bygge- og anlægsbranchen, hvor hele 59 procent af de adspurgte medarbejdere ser mindst ét tegn på finanskrisen. Herefter kommer jern og metal med 37 procent. Inden for handel og restauration ligger andelen på 34 procent, og det iøjnefaldende er her, at denne branche er den eneste af de adspurgte, hvor bekymringen for finanskrisen er vokset set i forhold til rundspørgen i februar 2010.

Social kapital? Det lyder som penge, og heldigvis er der masser af social kapital i Region Syddanmark. Social kapital er et mål for styrken i sociale netværk i et samfund, en organisation eller et nabolag. Borgerpanelet i Region Syddanmark har svaret på et batteri af spørgsmål, der giver et billede af den sociale kapital i privatlivet og i arbejdslivet i Region Syddanmark.

Resultaterne viser, at borgerne i Region Syddanmark har en høj grad af tillid til hinanden i nabolaget og en stor grad af deltagelse i samfundslivet. Næsten alle har stemt ved et valg, hver femte borger har været aktiv i frivilligt arbejde, og over halvdelen har været aktiv i en forening.

Det samme gør sig gældende på arbejdspladsen, hvor langt de fleste har tillid til deres kolleger, bidrager aktivt og føler sig set og hørt af deres ledelse. Den sociale kapital kan styrkes for folk med lave indkomster, for unge og for ældre og i byerne.

Hver tredje borger i borgerpanelet oplever fortsat tegn på finanskrisen i form af f.eks. bekymringer over at miste job og have færre penge. Ganske få forventer, at det bliver nødvendigt med omskoling eller at flytte på grund af finanskrisen. Påvirkningen fra finanskrisen har været uændret det seneste års tid.

Regionens virksomheder er mere optimistiske omkring ny vækst, end de har været det seneste år. Men virksomhederne forventer ikke nye jobs i samme grad, og dette er måske forklaringen på, at borgerne i borgerpanelet fortsat oplever, at finanskrisen rammer hverdagen negativt.

Finanskrisen mærkes tydeligere af privatansatte end af offentligt ansatte. F.eks. oplever 45 procent af privatansatte mænd i 40-49 års alderen et eller flere tegn på finanskrisen. I den offentlige sektor mærkes krisen ikke nær så tydeligt. 24 procent af de offentligt ansatte mænd i 40-49 års alderen oplever et eller flere tegn på finanskrisen.

Vi skal ikke regne med at blive lukket ind, hvis vi uanmeldt tager på familiebesøg en mørk aften. Godt hver tredje vil nemlig helst undgå at åbne døren, hvis det uventet ringer på efter mørkets frembrud, og faktisk vil halvdelen af kvinderne holde døren låst for uventede gæster. Vi er nemlig bekymrede for at blive overfaldet eller blive udsat for et røveri i hjemmet. I det hele taget er vi godt og grundigt bekymrede for en masse ting, også selv om vi faktisk godt ved, at vores bekymring er overdrevet.

Generelt er hjemmet dog det sted, hvor borgerne føler sig mest trygge. Derfor er hjemmet også det sted, hvor der er størst bekymring for at blive krænket gennem f.eks. indbrud eller hjemmerøverier. Flere end hver fjerde vil derfor også helst undgå at efterlade boligen uden opsyn. Det gør de fleste hver dag, men altså ikke uden en vis bekymring.

Frygten stiger, når vi fjerner os hjemmefra. Byernes centrum er således det sted, som vi mener, er mest utrygt at være om natten.

De mest bekymrede er kvinder, ældre, folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet med en lav husstandsindkomst og uden uddannelse.

Klimaet er på borgernes dagsorden, hvor tre ud af fire er bekymret over den globale opvarmning.

De mest klimabekymrede borgere er veluddannede kvinder i 30 års-alderen. De mindst klimabekymrede borgere pensionerede mænd over 70 år.

Mange borgere svarer, at de forsøger at begrænse deres energiforbrug i hverdagen. For mange er det vigtigt at spare på lyset eller at tage offentlig transport. Men fødevarer er en af de poster, der vejer tungest på familiens "energiregnskab", og her har de færreste valgt at finde energirigtige og CO2 besparende løsninger.

Alle i Borgerpanelet blev spurgt, hvad de ville gøre som det første, hvis de var de politikere, der skulle løse klima problemet. De mest konkrete forslag fra borgerne i Region Syddanmark handler om grønne afgifter og styrkelse af kollektiv transport og grøn energiproduktion. Blot 4 procent mener det er nødvendigt med mere information.

Selvom mange borgere er uberørte af finanskrisen, forventer en fjerdedel ændrede forbrugsmønstre. Det er særligt ledige og personer mellem 25 og 55 år, som har ændret deres forbrug.

Borgerne skelner mellem basale indkøb, såsom hverdagsvarer, og mere luksusprægede indkøb, såsom ferierejser, og har især skåret ned på de basale indkøb.

På trods af de ændrede forbrugsmønstre har flertallet af borgere højere indkomst og flere penge på kontoen nu end for et år siden, selvom dette ikke gælder alle grupper.

Frygten for at miste sit arbejde er udbredt, viser den nyeste runde af Region Syddanmarks borgerpanel. Og endnu flere, knap hver tredje, mener, at finanskrisen i nogen grad eller i høj grad betyder, at de får færre penge til forbrug i år.

Det er nu tredje gang i år, at borgerne er blevet spurgt om krisetegn, og der er endnu ikke udsigt til, at borgerne er begyndt at blive mere optimistiske. Andelen af borgere, som er bekymrede over krisen, er næsten ens i de tre målinger i januar, juni og august i år.

Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for arbejdspladsen. Derfor har nogle arbejdspladser i regionen potentiale til at blive endnu mere attraktive i forhold til deres medarbejders kreativitet. Det er blot 2 procent af borgerne i Borgerpanelet, der ikke selv synes, at de har kreative evner.

95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse. 31 procent forventer endda, at deres tilværelse forbedres i de kommende 5 år.

Finanskrisen bekymrer 28 procent af borgerne og undersøgelsens resultat tyder på, at finanskrisen kan få indflydelse på den generelle tilfredshed. Der er dog sket et lille fald i andelen af borgere, som er bekymrede for finanskrisen.

Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har fået efteruddannelse. Der er forskelle mellem brancherne, men andelen af offentligt ansatte, der har deltaget i efteruddannelse, ligner gennemsnittet for hele Borgerpanelet.

Der er en klar sammenhæng mellem husstandsindkomst og efteruddannelse. Borgere med en høj husstandsindkomst er hyppigere er på efteruddannelse end respondenter med lav husstandsindkomst.

97 procent erklærer sig tilfredse med deres tilværelse. Der er kun fundet 3 procent utilfredse i regionen. Regionens borgere er nogle af Europas absolut mest tilfredse borgere. 30 procent forventer endda, at deres tilværelse forbedres i de kommende 5 år.

Finanskrisen bekymrer tilgengæld 30 procent af borgerne - et resultat som tyder på, at finanskrisen kan få indflydelse på den generelle tilfredshed.

6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt med adgang til natur, skov og strand. Arbejdsliv, dagligliv, fritidsliv og familieliv har betydning for borgerpanelets foretrukne bosted. Men vægtningen mellem arbejdsliv, dagligliv, fritidsliv og familieliv afhænger af livssituationen hos den enkelte. For unge er adgangen til uddannelse vigtig - mens ældre vil have indkøbsmuligheder. De, der er på arbejdsmarkedet, vægter arbejdslivet højt - mens de, der har forladt arbejdsmarkedet, har fokus andre steder.