Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Kontur 2016 Assens

I Assens Kommune er der 15.000 arbejdspladser. Hele 72 pct.
af disse er i den private sektor, hvilket er en større andel end på
landsplan. Foruden Assens by er de fleste arbejdspladser koncentreret
i den østlige del af kommunen.
Den private sektor i Assens er kendetegnet ved at have en forholdsvis
stor andel af selvstændige og små virksomheder med
1-9 ansatte. Derudover står nystartede virksomheder for 8,2 pct.
af arbejdspladserne, hvilket er en større andel end både lands- og
regionsgennemsnittet.

Der bor 41.400 indbyggere i Assens Kommune. Befolkningstallet
er faldet med 1 pct. i løbet af de seneste fem år, men hovedparten
af kommunens større byer oplever samtidig en befolkningstilvækst.
Der er nettotilflytning til Assens Kommune, hvis man medregner
indvandring. 40 pct. af kommunens nye tilflyttere kommer
fra Odense, som også er den by, Assens afgiver flest fraflyttere
til.