Til forsiden
  • ”Vi har chancen for et nyt vindmølleventyr i velfærdsteknologien – endda med et endnu bedre udgangspunkt.”

    Alice Støvring, viceprojektdirektør for det nye universitetshospital i Odense

  • ”Nogle skulle måske klippe en halv meter af ligusterhækken og se, hvordan andre har det.”

    Mand, 37 år fra Odense Kommune, i beskæftigelse

  • ”Der er behov for en holdningsændring i hele landet. Stop brokkeriet og vær positive. Det er sådan, vi får glade mennesker.”

    Kvinde, 78 år fra Kolding Kommune, uden for arbejdsmarkedet

  • ”Uddannelse er den byggesten, der er vigtigst rent strategisk i fremtiden. Det gælder om at fastholde og udvikle den viden, så man opnår mere iværksætteri og innovation.”

    Klaus Lindegaard, lektor ved Center for Landdistriktforskning på SDU

  • ”Der skal være bedre udfoldelsesmuligheder i rekreative områder.”

    Mand, 48 år fra Svendborg Kommune, i beskæftigelse

  • ”Det er min påstand, at der ikke findes en eneste virksomhed, der ikke har en ide, som kan forfølges.”

    Professor John Erland Østergaard, institutleder for SENSE-instituttet på Syddansk Universitet

  • ”Der bliver et gevaldigt dræn af faglærte, når elektrikerne, murerne, tømrerne og mange andre faggrupper går på pension de næste 5-10 år. Og der hjælper det altså ikke, at pigerne går på universitetet.”

    Regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark

  • ”Lokalmiljøet skal styrkes, handelslivet er vigtigt, og der skal være arrangementer, som giver en form for fællesskab.”

    Kvinde, 63 år fra Svendborg Kommune, i beskæftigelse

  • ”Nøgleordene er tillid, næstekærlighed og medansvar.”

    Kvinde, 41 år fra Vejen Kommune, uden for arbejdsmarkedet

  • ”Flere fællesaktiviteter ville give et bedre socialt samvær.”

    Mand, 43 år fra Nyborg Kommune, i beskæftigelse

  • ”Vi kan ikke leve af at gøre lidt af alting – vi må gøre os gældende på de områder, hvor vi kan være nummer ét.”

    Kjeld Stærk, divisionsdirektør i Danfoss

  • ”Der skal laves noget for de unge. F.eks. Campus eller lignende. Der skal være muligheder for at få en høj uddannelse.”

    Kvinde, 42 år fra Billund Kommune, i beskæftigelse

  • ”Økonomiske bekymringer. Folk er bange for at miste sit job.”

    Mand, 63 år fra Sønderborg Kommune, uden for arbejdsmarkedet

  • ”Da udviklingsplanen for Ballum skulle præsenteres, dukkede ikke færre end 200 af byens indbyggere op – det kan man da kalde opbakning.”

    Kenneth Melvej Nielsen, Ballum & Skærbæk IT

Forside / Regional Udviklingsplan

VISION & TEMA
- DET GODE LIV SOM VÆKSTSKABER

Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingplan i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for den Regionale Udviklingsplan.

Det Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af omgivelserne. Den Regionale Udviklingsplan skal være med til at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder i omgivelserne. Rammerne for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud, uddannelse, kultur og fritidstilbud i både by- og landdistrikter skal tiltrække nye borgere samt inspirere og skabe muligheder for de mennesker, der bor i Syddanmark, og som skal skabe væksten i Syddanmark nu og i fremtiden.

Læs mere

Visionen er dermed et udtryk for en stærk syddansk overbevisning om, at den økonomiske krise, som Danmark og Syddanmark står midt i, skal imødegås af en helhedsorienteret og langsigtet indsats. Udover at skabe vækst i erhvervslivet skal en del af løsningen findes i at stå sammen om en fælles indsats for at skabe rammer, der kan engagere, inspirere og dermed også muliggøre Det Gode Liv for alle borgere i Syddanmark.

Visionen om Det Gode Liv videreføres fra den første Regionale Udviklingsplan fra 2008. Vejen til den Regionale Udviklingsplan har involveret mange aktører. Udviklingsplanen er et resultat af et tæt samarbejde med de syddanske kommuner, men også virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt faglige og frivillige organisationer har bidraget med idéer og forslag, der har gjort det muligt at udpege, hvor der er de væsentligste behov, og hvor der er brug for en fælles indsats.

Med den indsigt vil den Regionale Udviklingsplan i den kommende periode prioritere 4 regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark. Derudover indeholder planen også 4 områdeinitiativer. Områdeinitiativerne er et udtryk for, at Syddanmark er sammensat af områder med forskellige udfordringer og styrker. Det betyder, at der både er forskel på, hvor hårdt de fælles udfordringer rammer, og forskel på, hvordan de mange udfordringer bedst kan håndteres.

Region Syddanmark og kommunerne er enige om den fællesregionale indsats i den Regionale Udviklingsplan og har sammen med erhvervslivet, uddannelses-, kultur- og fritidsinstitutioner og faglige og frivillige organisationer et fælles ansvar for at føre initiativerne ud i livet.

 

 
 Tip en ven        
 Kontakt Region Syddanmark        
 Print side

Regional Udviklingsplan
2012 - 2015
- den fulde udgave

Læs online
› 
Regional Udviklingsplan
Redegørelser og miljøvurdering

Download PDF'er

Regional Udviklingsplan
Redegørelser og miljøvurdering
Syddanmark NU
Syddanmark i tal
KONTUR
Talbank

Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf. 7663 1000, Fax. 7663 2000, kontakt@regionsyddanmark.dk

Sådan søger du
Indtast et eller flere søgeord og få en oversigt over resultater på websitet og i publikationer.