Til forsiden
  • ”Vi har chancen for et nyt vindmølleventyr i velfærdsteknologien – endda med et endnu bedre udgangspunkt.”

    Alice Støvring, viceprojektdirektør for det nye universitetshospital i Odense

  • ”Der skal være bedre udfoldelsesmuligheder i rekreative områder.”

    Mand, 48 år fra Svendborg Kommune, i beskæftigelse

  • ”Der er behov for en holdningsændring i hele landet. Stop brokkeriet og vær positive. Det er sådan, vi får glade mennesker.”

    Kvinde, 78 år fra Kolding Kommune, uden for arbejdsmarkedet

  • ”Det er min påstand, at der ikke findes en eneste virksomhed, der ikke har en ide, som kan forfølges.”

    Professor John Erland Østergaard, institutleder for SENSE-instituttet på Syddansk Universitet

  • ”Nogle skulle måske klippe en halv meter af ligusterhækken og se, hvordan andre har det.”

    Mand, 37 år fra Odense Kommune, i beskæftigelse

  • ”Da udviklingsplanen for Ballum skulle præsenteres, dukkede ikke færre end 200 af byens indbyggere op – det kan man da kalde opbakning.”

    Kenneth Melvej Nielsen, Ballum & Skærbæk IT

  • ”Uddannelse er den byggesten, der er vigtigst rent strategisk i fremtiden. Det gælder om at fastholde og udvikle den viden, så man opnår mere iværksætteri og innovation.”

    Klaus Lindegaard, lektor ved Center for Landdistriktforskning på SDU

  • ”Vi kan ikke leve af at gøre lidt af alting – vi må gøre os gældende på de områder, hvor vi kan være nummer ét.”

    Kjeld Stærk, divisionsdirektør i Danfoss

  • ”Der skal laves noget for de unge. F.eks. Campus eller lignende. Der skal være muligheder for at få en høj uddannelse.”

    Kvinde, 42 år fra Billund Kommune, i beskæftigelse

  • ”Flere fællesaktiviteter ville give et bedre socialt samvær.”

    Mand, 43 år fra Nyborg Kommune, i beskæftigelse

  • ”Nøgleordene er tillid, næstekærlighed og medansvar.”

    Kvinde, 41 år fra Vejen Kommune, uden for arbejdsmarkedet

  • ”Der bliver et gevaldigt dræn af faglærte, når elektrikerne, murerne, tømrerne og mange andre faggrupper går på pension de næste 5-10 år. Og der hjælper det altså ikke, at pigerne går på universitetet.”

    Regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark

  • ”Økonomiske bekymringer. Folk er bange for at miste sit job.”

    Mand, 63 år fra Sønderborg Kommune, uden for arbejdsmarkedet

  • ”Lokalmiljøet skal styrkes, handelslivet er vigtigt, og der skal være arrangementer, som giver en form for fællesskab.”

    Kvinde, 63 år fra Svendborg Kommune, i beskæftigelse

Forside / Vækstbarometer

Vækstbarometer

april 2012

Vækstoptimisme i Syddanmark

Efter et dyk i optimismen i efteråret viser konjunkturmålingen for 2. kvartal 2012, at stemningen hos regionens virksomheder igen er vendt. Flere har fået troen på øget omsætning tilbage, og der er en behersket tro på flere beskæftigede. Der er dog stadig et stykke til den optimisme, virksomheder udviste i maj 2011.

Vælg årstal:
april 2012
Økonomiske pejlemærker:Fremdrift med flere ordre og færre afbestillinger

Vækstoptimismen er på vej tilbage i regionens virksomheder. Den drives blandt andet af forventninger om flere ordrer, større salg i udlandet og færre afbestillinger fra kunderne.

februar 2012
Virksomheder er kampklare i 2012

På trods af finanskrise og rente- og valutauro er der ikke mange tegn på, at de små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark spænder livremmen ind i 2012. Regionens virksomheder er i offensiven. Der skal investeres. Der skal udvikles nyt.

februar 2012
Økonomiske pejlemærker: Dyk i forventningerne i 1. kvartal 2012

De små og mellemstore virksomheders forventninger til det kommende kvartal tager endnu et dyk nedad. Siden krisen toppede i 2009, har der frem til sommeren 2011 været en uafbrudt positiv udvikling i virksomhedernes syn på deres situation. Men sidste måling fra september viste en stigning i antallet af krisetegn. Og med endnu en stigning i november er der nu tale om en negativ tendens.

januar 2012
Hvordan gik det i 2011?

Mere end halvdelen af regionens virksomheder sluttede 2011 af med en bedre omsætning end 2010. Hver tredje virksomhed ansatte flere medarbejdere i 2011. Det er positivt – men for et år siden var forventningerne til 2011 endnu højere. Store virksomheder og underleverandørerne klarede sig godt i 2011. Branchemæssigt var vinderne i 2011 transport, industri og engroshandlen. – hvorimod detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen samt bygge og anlæg kom under pres.

januar 2012
Fortsat tro på vækst i 2012

Virksomhederne ser vækst i krystalkuglen for 2012 i Region Syddanmark. Men de er ikke helt så optimistiske som for et år siden. Det er konklusionen, når 900 små og mellemstore virksomheder på tærsklen til 2012 kigger et år frem i tiden. Sammenholdt med indgangen til 2011 er optimismen dog mere behersket, og troen på vækst udløser kun tro på jobvækst i fem ud af ti brancher.

23. januar 2012
Efterårets nedtur fortsætter

Den negative tendens fra sensommerens måling fortsætter i konjunkturmålingen for 1. kvartal 2012. Opsvinget er tydeligt sat på pause. Flere virksomheder forventer et fald frem for en stigning i antallet af ansatte. Man skal tilbage til midten af 2010 for at finde den sidste gang, hvor der var overvægt af negative jobforventninger.

september 2011
Økonomiske pejlemærker

Forventningerne hos de små og mellemstore virksomheder til det kommende kvartal er nu mere afdæmpede i forhold til forårets positive stemning. Fra at have set et langvarigt fald i antallet af krisetegn, siden krisen toppede i 2009, er det hen over sommeren blevet til en lille stigning i antallet af krisetegn og et fald i antallet af væksttegn.

28. september 2011
Vækstoptimismen vakler

Vækstoptimismen er skiftet hen over sommeren. Før sommeren forventede mere end halvdelen af virksomhederne en stigende omsætning. I september 2011 er det fire ud af ti virksomheder. Hver femte virksomhed forventer et fald i omsætningen. Det er dobbelt så mange som i maj 2011.

8. juli 2011
Jobvækst synes sikker

Vækstforventningerne hos de syddanske virksomheder har siden udgangen af 2009 peget opad. Men det har indtil videre ikke ført til mange nye job. De ser nu ud til at være på vej. Der er nu overvægt at virksomheder med positive fremfor for negative jobforventninger.

5. april 2011
Krisen smelter - men er der stadig

Der er flere tegn på en optøning af finanskrisen: Virksomhederne har lettere at finde finansiering end tidligere. Ordrebeholdningerne skrumper ikke mere, eksporten går lettere, kunderne står ved deres bestillinger, færre har udskudt investeringer og færre har afskediget medarbejdere end da krisen frøs aktiviteterne fast. Men der er endnu et stykke vej før krisen helt er smeltet væk: 30 procent af virksomhederne har afskediget medarbejdere inden for det sidste halve år og i 20 procent af virksomhederne skrumper ordrebeholdningen fortsat.

4. april 2011
Virksomheder i forårsstemning - vækst og nye jobs

Virksomhederne i Region Syddanmark er i regulær forårsstemning. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer en større omsætning i det kommende kvartal, end de havde sidste år. Kvartal for kvartal i løbet af det sidste år er forventningerne til omsætningen steget - og nu forventer virksomhederne, at den øgede aktivitet også medfører nye arbejdspladser.

20. januar 2011
Vækstoptimisme og udsigt til flere job i 2011

Når virksomhederne på tærsklen til 2011 kigger et år frem, er det for manges vedkommende med fornyet optimisme. Det gælder væksten, men helt nyt er det, at der nu også er flere virksomheder, der forventer at ansætte nye medarbejdere i 2011, end der er virksomheder, der vil reducere. De positive vækstforventninger gælder alle brancher. Det er efterspørgslen fra private samt virksomheder, som bliver den største motor for vækst og job i 2011.

20. januar 2010
Investering og innovation 2011

Syv ud af ti virksomheder forventer at investere eller udvikle nye produkter, services, markeder eller egen organisation i 2011. Det gælder virksomheder i hele regionen, men især eksportvirksomhederne er aktive med investeringer og innovation. Hvor regionens virksomheder i gennemsnit forventer 1,5 udviklings- eller investeringsaktiviteter i 2011, forventer eksportvirksomhederne 1,9 aktiviteter. Det gælder især i industrivirksomheder og i engroshandel. Investeringer og udviklinger foregår især i de større virksomheder.

20. januar 2010
Eksport kan trække vækst i 2011

Eksporten har været i fremgang i Danmark som helhed, om end niveauet ikke er tilbage til før krisen. For Region Syddanmark ser 2011 også ud til at blive et meget positivt år for eksporten. Kun en ud af tyve virksomheder venter tilbagegang i eksporten. Et flertal af virksomheder forventer eksportfremgang.

20. januar 2010
2011 skydes i gang med store forventninger

Virksomhederne i Region Syddanmark har store forhåbninger til det første kvartal af 2011. Hver anden virksomhed forventer en stigende omsætning, men den nye vækst ser ud til at blive omsat i konsolidering i virksomhederne og i mindre grad i nye jobs. Virksomhederne har kun lidt højere forventninger til et stigende antal ansatte.

30. september 2010
Vækstforventninger bider sig fast

Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver langt hen af vejen aflivet i den nyeste måling i Region Syddanmarks vækstbarometer. Målingen viser, at vækstoptimismen har bidt sig fast i hovedparten af brancherne, og forventninger til ansættelser følger efter, dog ikke helt på samme niveau. Enkelte brancher har dog tabt pusten, bl.a. detailhandlen, hvor forventninger til både vækst og beskæftigelse er dalende. Ledighed er på et niveau som betyder, at de fleste virksomheder kan finde den arbejdskraft, de har brug for.

30. september 2010
Pessimismen på retur blandt virksomhederne

Krisen har ikke sluppet sit tag i de små og mellemstore endnu. Særligt udskydes der fortsat mange af de investeringer, der skal bringe virksomhederne videre efter krisen. Ordrebøgerne vokser og mængden af afskedigelser stilner af. Eksporten er mest i bedring. Bygge- og anlægsbranchen er væk fra bundplaceringen som mest kriseramt.

2. kvartal 2010
Gryende opsving trækker nye job i Region Syddanmark

Virksomhedslederne bag Region Syddanmarks Vækstbarometer er mere optimistiske end de har været længe. I det kommende kvartal ser de øget omsætning og måske også nye job. Det viser analysen af det seneste Vækstbarometer i Region Syddanmark.

38 procent af de syddanske virksomheder tror på en højere omsætning i næste kvartal. Ikke siden september 2008 har så mange virksomheder troet på en højere omsætning. Den gang skulle optimismen ses på baggrund af en lang periode med uafbrudt vækst. Denne gang skal optimismen ses på baggrund af en finanskrise, der tegner til at være overstået for de små og mellemstore virksomheders vedkommende.

2. kvartal 2010
Kunderne vender tilbage

Krisen kan fortsat spores hos de små og mellemstore syddanske virksomheder – men der er færre virksomheder har problemer med eksportmarkedet, færre virksomheder oplever afbestillinger og færre virksomheder oplever at ordrebogen tømmes. Alt i alt er det gode tegn på, at kunderne er på vej tilbage til virksomhederne.

Der er fortsat virksomheder, som har haft afskedigelser tæt inde på livet og som har udskudt investeringer inden for det sidste halve år. Men når virksomhederne ser fremad er der stigende optimisme og der er flere tegn på, at den økonomiske krise er ved at lette for virksomhederne.

 
 Tip en ven        
 Kontakt Region Syddanmark        
 Print side

Region Syddanmarks vækstbarometer sætter hvert kvartal fingeren på erhvervslivets puls.

Det er først og fremmest små og mellemstore virksomheder, der leverer input, fordi det i høj grad er dem, der skal bidrage til vækst og udvikling i fremtiden. Panelet består af mere end 900 direktører for små og mellemstore virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte.

Panelet er sammensat, så det giver et dækkende billede af erhvervslivet i regionen både i forhold til brancher og geografi.

banner_abonner"

Syddanmark NU
Syddanmark i tal
KONTUR
Talbank

Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf. 7663 1000, Fax. 7663 2000, kontakt@regionsyddanmark.dk

Sådan søger du
Indtast et eller flere søgeord og få en oversigt over resultater på websitet og i publikationer.