Angiv mindst 3 bogstaver
Luk
Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

De attraktive byer

De fleste af os bor i en by. Det er der, vi går på arbejde, går i skole, og der vi udfolder os i vores fritid. Byerne er rammen for det gode liv i Syddanmark.

Langt de fleste syddanskere bor i en by – kun 17 pct. bor i egentlige landdistrikter, og 55 pct. af syddanskerne bor i en af de 31 byer, der indgår i projektet Syddanske Byer.
Stærke byer i udvikling er en forudsætning for en stærk region i udvikling. De 31 byer udgør rammen for det gode hverdagsliv for mere end halvdelen af regionens befolkning. Det er der de bor, udfolder sig i fritiden, og i mange tilfælde det sted de vender tilbage til efter arbejde. Men hvad er det, der er vigtigt for syddanskerne? Hvad synes de om deres by? Hvilke forhold bestemmer om de synes, at byen udvikler sig på den rette måde, om det er en attraktiv by? En by med muligheder, hvor man kan skabe et godt liv.

Syddanske Byer 2018 analyserer syddanskernes vurdering af deres liv og deres by, og de faktorer, der bidrager til et godt liv og en attraktiv by i udvikling. For hver af de 31 byer sættes fokus på om syddanskerne mener, at:

  • udviklingen i byen går i den rigtige retning
  • byen er attraktiv
  • de har mulighed for at leve livet, som de gerne vil og hvor de gerne vil
  • de er tilfredse med deres liv

Syddanske Byer 2018 forsøger tillige at indkredse de faktorer, der kendetegner en attraktiv by i udvikling, og som bidrager til at skabe rammerne for det gode liv.

Byerne – store som små – danner rammen om syddanskernes liv. Både for dem, der bor i byerne og dem der kører ind til dem for at handle, gå på arbejde, gå i skole eller måske for at møde venner over en kop kaffe.

Byernes funktioner og tilbud gør dem til naturlige mødesteder og centrum for aktivitet. Derfor har byernes udvikling betydning både for dem, der bor i dem og dem der besøger dem eller bruger dem.

Byanalyser.dk samler viden fra projektet “Syddanske byer – byer i bevægelse”, der sætter fokus på de største byer i Syddanmark:

  • Hvordan har udviklingen været,
  • Hvad er status på byerne, og
  • Hvad er fremtidsudsigterne for byerne?

Formålet er at følge op på “Det gode liv – strategien ved at skabe et overblik over udviklingen på tværs af de 30 byer.