Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Energieffektive teknologier

National kortlægning af virksomheder inden for forretningsområdet energieffektive teknologier. Kortlægning af regionale styrkepositioner.

I Danmark udvikler og sælger en lang række virksomheder banebrydende produkter og løsninger baseret på energieffektive teknologier. Men hidtil har der ikke eksisteret opdaterede databaser eller virksomhedsdata, der indfanger de relevante virksomheder med energieffektive løsninger til et statistisk overblik.

Siden 2009 har Syddansk Vækstforum arbejdet med en fokuseret og langsigtet indsats på få forretningsområder, der rummer særlige syddanske styrker eller potentialer. Et af de forretningsområder er bæredygtig energi, der med delområderne energieffektive teknologier og offshore er solidt forankret i Syddanmark med stærke specialiseringer og stor eksporttyngde. En fokuseret indsats kræver opdateret viden og derfor har Region Syddanmark kortlagt erhvervsstrukturen i forhold til virksomheder, som arbejder med energieffektive teknologier.