Angiv mindst 3 bogstaver
Luk
Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Kontur 2017 Billund

Billund Kommune har 26.500 indbyggere, og kommunen har de seneste fem år haft en positiv befolkningsudvikling. I 2016 havde kommunen en positiv nettotilflytning, hvis indvandringen medregnes. Tilflytterne i Billund Kommune kommer ofte fra Vejle, Varde og Vejen, mens indbyggerne typisk fraflytter til Vejle og Aarhus.

48,6 pct. af kommunens arbejdspladser varetages af indpendlere. Det er den største andel i hele regionen. Størstedelen af indpendlerne kommer fra Vejle, Varde og Kolding, og flere end 80 pct. har en lang videregående uddannelse.

I Billund Kommune er der 17.800 arbejdspladser, heraf er 14.100 private. Det svarer til 134 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Det er det højeste antal i regionen og er samtidig langt højere end landsgennemsnittet.

Mere end halvdelen af de beskæftigede i Billund Kommune arbejder i en virksomhed med 50 eller flere ansatte. Den private sektor har samtidig regionens højeste andel af medarbejdere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse (18,3 pct.).

Billund Kommune har særligt mange arbejdspladser inden for ressourceområdet øvrige erhverv (herunder LEGO). Til gengæld er medico/sundhed det ressourceområde, som har oplevet den største vækst i andelen af arbejdspladser.