Angiv mindst 3 bogstaver
Luk
Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Kontur 2018 Ærø

Der bor 6.100 mennesker i Ærø Kommune. Befolkningstallet er faldet med 6,4 pct. i perioden 2013-2018, men indbyggertallet i Ærøskøbing er i samme periode steget. I 2017 var der tilmed flere, der flyttede til øen, end der var fraflyttere.

Der er relativt mange ældre borgere på Ærø, og antallet af 65+-årige er steget med 6 pct. i løbet af de seneste 5 år. Til gengæld er antallet af unge (0-24-årige) faldet med 13 pct. og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldet med 9 pct.

Næsten halvdelen af borgerne mellem 25-64 år har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er markant over regions- og landsgennemsnittet. Samlet set er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de højeste i regionen.

På Ærø er næsten hver tiende beskæftigede borger (25-64 årige) selvstændig. Det er markant over landsgennemsnittet. Til gengæld er den samlede beskæftigelse for borgere i den erhvervsaktive alder relativ lav.

De nye virksomheder har en høj overlevelsesandel, og beskæftigelsen i de nye virksomheder udgør hele 12 pct. af den samlede private beskæftigelse, som er noget over både gennemsnittet for Syddanmark og hele landet.