Angiv mindst 3 bogstaver
Luk
Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Kontur 2018 Esbjerg

I Esbjerg Kommune er der 116.000 indbyggere. Indbyggertallet har de seneste fem år været svagt stigende, men vækster dog ikke lige så meget som gennemsnittet for Syddanmark.

I kommunen er der 60.200 arbejdspladser, hvoraf 70 pct. er i den private sektor. Det giver i alt kommunen 102 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Det er langt over det regionale gennemsnit på 92 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alderen 25-64 år.

De mange arbejdspladser er attraktive for indbyggere bosat uden for kommunen. Hver fjerde job i Esbjerg Kommune varetages af indpendlere. Modsat kører 20 pct. af de beskæftigede indbyggere dagligt til et job i en anden kommune. De største pendlingsstrømme både ud og ind af kommunen er til og fra Varde og Vejen kommuner.

I Esbjerg Kommune er 75,2 pct. af de 25-64 årige i beskæftigelse. Det er på niveau med regionsgennemsnittet. Den gennemsnitlige indkomst i kommunen er på 246.100 kroner om året, hvilket er noget over gennemsnittet for Syddanmark.

Esbjergs erhvervsmæssige styrker ligger især inden for ressourceområderne energi/miljø og transport. Samtidig er Esbjerg Kommune en af de kommuner i Syddanmark, der udleder mindst CO2 pr. indbygger, og kommunen har også et energiforbrug pr. indbygger, som er under både regions- og landsgennemsnittet.