Angiv mindst 3 bogstaver
Luk
Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Kontur 2018 Kolding

I Kolding Kommune er der 92.600 indbyggere. I perioden 2013-2018 har kommunen haft en befolkningstilvækst på 3,5 pct., som er over både regions- og landsgennemsnittet. Den positive udvikling skyldes både fødselsoverskud og nettoindvandring.

I Kolding Kommune er der 51.700 arbejdspladser. Det svarer til 110 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Det er langt over både regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 93 og 95. Antallet af arbejdspladser er vokset med 4,7 pct. fra 2014 til 2016, og det er den næsthøjeste stigning i Syddanmark.

Med kommunens centrale beliggenhed i Østjylland har indbyggerne adgang til tusindvis af arbejdspladser. Inden for 60 minutter kan der i bil nås cirka 525.400 arbejdspladser fra centrum af Kolding by – heraf udgør 73.000 tyske arbejdspladser.

Den gennemsnitlige indkomst er 250.300 kroner. Til sammenligning er regionens gennemsnitsindkomst 239.800 kroner. Indbyggerne i Kolding Kommune har generelt også et højt uddannelsesniveau, hvor kommunen har en større andel af indbyggere med mellemlang eller lang videregående uddannelse end gennemsnittet i regionen.

Også på klimafronten klarer Kolding Kommune sig godt. Fra 2007 til 2017 er CO2-udledningen i kommunen næsten halveret, og energiforbruget har også taget et markant dyk og er faldet med 21 pct.