Angiv mindst 3 bogstaver
Luk
Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Kontur 2018 Sønderborg

Der bor 74.800 mennesker i Sønderborg Kommune. Antallet af indbyggere er faldet med 1,3 pct. i perioden 2013-2018, og blandt borgerne i den erhvervsaktive alder er knap 74 pct. i beskæftigelse.

Der er 32.200 arbejdspladser i Sønderborg Kommune svarende til 88 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Antallet af arbejdspladser i kommunen ligger under regions- og landsgennemsnittet, men til gengæld har indbyggerne i Sønderborg Kommune adgang til 252.300 arbejdspladser inden for 60 minutters kørsel fra Sønderborg, heraf er 141.500 tyske.

Dagligt pendler 16,4 pct. af kommunens beskæftigede til arbejde i andre kommuner. Størstedelen af udpendlingen går til arbejdspladser i Aabenraa Kommune. Antallet af udpendlere er steget med 30 pct. i perioden 2011-2016. Godt 14 pct. af kommunens arbejdspladser varetages af indpendlere, især fra Aabenraa Kommune.

Kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner er særligt inden for ressourceområdet energi/miljø, mens antallet af arbejdspladser inden for turisme er steget i perioden 2014-2016. Kommunen har i perioden 2014-2016 haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsudvikling på 1,8 pct., som er over regions- og landsgennemsnittet.