Angiv mindst 3 bogstaver
Luk
Mine favorit publikationer

Du har 0 publikationer i dine favoritter

Kontur 2018 Varde

Der bor 50.200 indbyggere i kommunen, og det tal er steget med 0,5 pct. siden 2013. Udviklingen er drevet af en nettoindvandring på 1.600 personer i samme periode. Varde Kommune har også regionens højeste forventede levetid for 0-årige på 81,8 år.

I Varde Kommune er der 21.800 arbejdspladser. Det svarer til 86 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Hele 71 pct. af disse er i den private sektor, hvilket er en større andel end på landsplan. Kommunen er også kendetegnet ved at have mange arbejdspladser med få ansatte. Hele 27 pct. af arbejdspladserne har 1 – 9 ansatte.

Derudover har kommunen en høj andel beskæftigede, nemlig hele 79,0 pct. Det placerer kommunen væsentligt over regions- og landsgennemsnittet, og i Syddanmark er kommunen kun overgået af Vejen og Billund. Ledighedsprocenten i Varde Kommune er nede på 2,8 pct., og er blandt de laveste ledighedsprocenter i Syddanmark. Det er også noget under landsgennemsnittet på 3,0 pct.

I Varde Kommune har de beskæftigede adgang til 185.000 arbejdspladser inden for 60 minutters kørsel.

Mere end hver fjerde job i kommunen varetages af en indpendler, som bor i en anden kommunen. 37 pct. af de beskæftigede indbyggere kører dagligt til et job i en anden kommune – flest til et job i Esbjerg Kommune.