Én vision - Tre mål

Det gode liv er visionen for vækst- og udviklingsstrategien i Syddanmark. Vækst- og udviklingsstrategien skal skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder, så Syddanmark bliver en mere attraktiv, aktiv og produktiv region, hvor alle har mulighed for at leve et godt liv – både som borger og som erhvervsdrivende. Der følges årligt op på visionen i KONTUR, der følger kommunale og regionale rammevilkår samt borgernes egen oplevelse af livet i Syddanmark.

det_gode_liv_logo

Attraktiv

Syddanmark vil være en region, der er spændende at besøge, som kan fastholde og tiltrække borgere og virksomheder, og hvor der er levende byer og landområder.

Aktiv

Syddanmark vil have aktive og sunde borgere, der uddanner sig, deltager på arbejdsmarkedet, engagerer sig i lokalområderne og starter nye virksomheder. Det forudsætter, at der er mulighed for at udvikle sig og bruge sine evner og talenter fuldt ud.

Produktiv

Syddanmark vil være hjem for konkurrencedygtige og produktive virksomheder. Det kræver adgang til en engageret, veluddannet og idérig arbejdsstyrke samt en stærk fysisk og digital infrastruktur samt internationalt samarbejde.

Information om strategien

Det gode liv er visionen for vækst- og udviklingsstrategien i Syddanmark. Strategien skal skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder, så Syddanmark bliver en mere attraktiv, aktiv og produktiv region, hvor alle har mulighed for at leve et godt liv – både som borger og som erhvervsdrivende.